Lemosho

Lemosho ruten 8 dage

Lemosho ruten er en af de bedste ruter op, da der er super god mulighed for akklimatisering og højdetilvænning. Dermed er der størst chance for at nå toppen – Uhuru Peak. 
Derudover er det en utrolig smuk rute og mindre befærdet end andre ruter.
Ruten starter på den vestlige side af Kilimanjaro og slutter på den sydøstlige side.

Afkortet 7 dages rute

Trekket kan også gøres på 7 dage, hvis man ønsker dette. Her springer man overnatningen i Karanga Camp over. Man går således direkte fra Barranco Camp til Barafu (Basecamp). Bemærk, at dette vil forringe din chance for at nå Uhuru Peak.

Fra 14.995,-

25 km.
Trekking
0
Dage
2500 m.
over havets overflade
Dag 1
Distance 7 km
Elevation 2.650 m
Time 3-4 timer

Londorossi Gate til Big Tree Camp

Vi starter dagen fra hotellet i Moshi, hvor I bliver hentet kl. 9.00 og kører sammen med jeres guider til indgangen til Kilimanjaro Nationalpark – Londorossi Gate. Det tager ca. 4 timer fra Moshi til Londorossi Gate. Londorossi Gate ligger i 2.250 meters højde.
Ved ankomst til Gaten er der indskrivning og derefter tid til at nyde den medbragte frokost, mens der gøres klar til trekket.

Efter frokost fortsætter vi 40 minutter i bil til Lemosho Gate, hvorfra trekket starter igennem den smukke regnskov, som har et rigt dyre- og blomsterliv. Her er der gode muligheder for at se de fine sort/hvide colobusaber.

Efter ca. 4 timer – 7 km – ankommer vi til Big Tree Camp, som ligger i 2.650 meters højde.

Dag 2
Distance 7 km
Elevation 3.600 m
Time 5-6 timer

Big Tree Camp til Shira 1 Camp

Turen fortsætter op igennem den smukke skov og ud på det mægtige Shira Plateau, hvor landskabet ændrer sig. Vi har nået den klimazone, der kaldes Moorland – åbent landskab med lav buskvækst, mos og særprægede planter – særdeles smuk og storslået natur.

Efter ca. 5 timer – 7 km – ankommer vi til Shira 1 Camp, som ligger i ca. 3.600 meters højde. Udsigten til Kibo fra Shira 1 lejren er helt fantastisk flot.

Dag 3
Distance 10 km
Elevation 3.850 m
Time 6-7 timer

Shira 1 Camp til Shira 2 Camp

Ruten fortsætter henover Shira Plateauet og er et forholdsvis let og fladt trek. Efter et par timer nås foden af Shira Cathedral. Det er en god ide at ”bestige” The Cathedral, som ligger i 3.900 meters højde. For det første forbedrer det akklimatiseringen, og for det andet er udsigten derfra fantastisk flot. Fra Shira Cathedral går det nedad mod lejren.

Efter ca. 7 timer – 10 km – ankommer vi til Shira 2 Camp, som ligger i 3.850 meters højde.

Dag 4
Distance 10 km
Elevation 3.950 m
Time 7-8 timer

Shira 2 Camp til Barranco Camp

Den sidste del af Shira plateauet forlades hurtigt og landskabet bliver lidt ørkenagtigt – vegetationen bliver mindre og det begynder at blive lidt råt og øde. Der er smukt udsigt til bl.a. Mt. Meru og Kibo. Ruten fortsætter op til Lava Tower, som ligger i 4.600 meters højde med flot udsigt til Western Breach. Efter Lava Tower går det nedad mod lejren. Dagen er en perfekt akklimatiseringsdag.

Efter ca. 7 timer – 10 km – ankommer vi til Barranco Camp, som ligger i ca. 3.950 meters højde. Lejren ligger fantastisk med spektakulær udsigt til toppen og til den næsten 300 meter høje Barranco Wall.

Dag 5
Distance 5 km
Elevation 4.000 m
Time 3-4 timer

Barranco Camp til Karanga Camp

Dagen starter med ca. 2 timer op ad Barranco væggen. Den er ikke så svær og skræmmende, som den umiddelbart ser ud til på afstand, men er en spændende og anderledes strækning på turen mod toppen. På toppen af væggen ændrer landskabet igen udseende og vi befinder os nu i den alpine ørken. Udsigten til bl.a. Mt. Meru er ubeskrivelig smuk. Derefter går det ned mod Karanga dalen.
Efter ca. 4 timer – 5 km – ankommer vi til Karanga Camp, som ligger i ca. 4.000 meters højde.

Dag 6
Distance 4 km
Elevation 4.670 m
Time 4 timer

Karanga Camp til Barafu Camp

Turen går op til basecamp, som ligger i 4.670 meters højde. Det tager ca. 4 timer fra Karanga camp.
Der er flot udsigt til de to toppe Mawenzi og Kibo.
Eftermiddagen står på afslapning og forberedelse til topdagen. Der er tidlig aftensmad og tidligt i seng, da opstigningen starter ved midnatstid.

Dag 7
Distance 5 km
Elevation 5.895 m
Time 7 timer
Distance 12 km ned
Elevation 3.100 m
Time 6 timer

Barafu Camp til Uhuru Peak – Uhuru Peak til Mweka Camp

Så er vi nået til turens absolut hårdeste trek, det er midt om natten og det er koldt. Inden vi starter serveres te og kiks. Vi går langsomt opad i adskillige timer og tager mange små pauser undervejs. Det tager 6-7 timer at nå det første mål: Stella Point som ligger i 5.750 meters højde. Der bliver man mødt af den mest storslåede solopgang og det er alle anstrengelserne værd og giver fornyet energi. Efter yderligere en lille time når vi Uhuru Peak – 5.895 meters højde – og bliver belønnet med fantastiske udsigter til bl.a. selve krateret og de store isgletchere. En ubeskrivelig flot oplevelse.
Derefter går turen tilbage til Barafu lejren, hvor der er tid til et hvil og frokost. Efter frokost fortsætter vi nedad til Mweka camp, som ligger i 3.100 meters højde. Det er forholdsvis let vandring, men benene er helt klart trætte efter opstigningen. En fantastisk og uforglemmelig dag.

Dag 8
Distance 10 km
Elevation 1.640 m
Time 3-4 timer

Mweka Camp til Mweka Gate

Det er blevet tid til den sidste vandring ned ad bjerget, og vi er tilbage i den smukke regnskov. Det tager 3-4 timer at gå de sidste 10 km ned til Mweka Gate. Efter udskrivning ved Gaten, kører vi tilbage til hotellet i Moshi.

Hør nærmere


  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.